Kirken i Bælum

Middelalderkirke i granitkvadre. Østendens krumhugne sokkelsten viser, at der tidl. har været apsis. Både norddør og syddør i skibet er bevaret – norddør er nu tilmuret.
Ved korets sydside et kapel fra 1616, der henfører til Anne Krabbe, enke efter Herren til Vorgård, Erik Kaas. Ligsten over Erik Kaas med to hustruer Berete Seefeld og Anne Krabbe findes i kapellet.
Inventaret i kirken er Luteransk fløjaltertavle fra 1591, prædikestol fra 1615, romansk døbefont med glat kumme. Syd for kirken mellem våbenhus og kapel en romansk gravsten med indhugget linier og kors. – Åben i dagtimerne.

Kirkens adresse er: Vestergade 2, 9574  Bælum