Vielse

Ritualet ved vielse er sammensat af præsten ved vielsen og kan derfor variere noget. Følgende ritual er det anvendte af Bælum og Solbjerg kirkers nuværende præst.

KLOKKERINGNING
Bælum kirke: 5 min. inden tidspunktet og indtil bruden føres ind. Solbjerg kirke: Fra bruden er ankommet i våbenhuset til hun føres ind
PRÆLUDIUM
Orgelmusik eller andet instrument. Bruden føres ind af sin far eller anden ledsager.

1. Salme
Salme synges af alle
INDLEDNING
Præsten siger hilsen vendt mod menighed
INDLEDENDE BØN
Præsten siger: "Lad os alle bede!", hvorefter præsten vendt mod alteret siger en indledningsbøn.
LÆSNING
Præsten læser fra Biblen vendt imod menigheden. Menigheden står op.

2. Salme
Salme synges af alle
TALE
Præsten træder frem til alterskranken og holder en bryllupstale. Brud og gom kan sidde ned eller stå op. Resten af menigheden sidder ned.
VIELSE
Brud og gom står op foran præsten og vies. Efter vielsen knæler brudeparret og modtager velsignelsen. Brudeparret rejser sig og sætter sig ned. Menigheden sidder ned under vielse og velsignelse.

3. Salme
Salme synges af alle.
BØN
Præsten siger: "Lad os alle bede!", hvorefter præsten vendt mod alteret siger en afslutningsbøn.
VELSIGNELSE
Præsten siger vendt mod menigheden og med løftede arme velsignelsen. Menigheden står op under velsignelsen og synger : "Amen. Amen. Amen.".

4. Salme
Salme synges af alle
POSTLUDIUM
Musik af orgel, andet instrument eller korsang. Brud og gom følges ad ud, og menigheden følger efter.